Det sker der efter mikroskopien

Varighed: 1:57 min

Det sker der efter mikroskopien

Er der kræft i det modermærke, du fik fjernet, kan det være nødvendigt med yderligere en eller to operationer. Det afhænger af, hvor dybt kræften når ned i huden. Her i videoen bliver du klogere på, hvad der bestemmer din videre behandling.

Når du skal have fjernet skildvagtlymfeknuden

25 % af modermærkekræftpatienter har spredning, når de bliver diagnosticeret – og kræften spreder sig først til skildvagtlymfeknuden. Derfor skal du have fjernet lymfeknuden. Se her, hvordan det foregår, og hvad lægerne bruger operationen til.

Når du skal have fjernet skildvagtlymfeknuden

Varighed: 3:09 min

Efter fjernelse af skildvagtknuden

Varighed: 1:36 min

Efter fjernelse af skildvagtknuden

Du får svar på undersøgelsen efter et par uger. Alt efter om lægen finder kræftceller i skildvagtlymfeknuden, er der to veje for dit videre forløb. Dem kan du høre mere om i filmen her.

Prognosen efter dine operationer

Selv hvis lægerne kan fjerne din modermærkekræft med en operation, risikerer du, at sygdommen vender tilbage. Derfor vil din læge altid placere dig i et stadie og vurdere din prognose. Den proces fortæller vi om her.

Prognosen efter dine operationer

Varighed: 1:25 min

De 4 stadier af modermærkekræft

Stadie 1

Du har fået fjernet modermærket, og det har ikke været nødvendigt med yderligere behandling.

Stadie 2

Du har fået fjernet modermærke og skildvagtlymfeknuden, men kræften har ikke spredt sig til lymferne.

Stadie 3

Du er – efter at der blev fundet kræft i skildvagtlymfeknuden – blevet scannet, og sygdommen har IKKE spredt sig til andre organer.

Stadie 4

Du er blevet scannet og sygdommen har spredt sig til andre organer.

Det fælles behandlingsvalg

Som modermærkekræftpatient vil du støde på begrebet ‘det fælles behandlingsvalg’. Det dækker over, at din behandling er et valg, du træffer sammen med din læge. For hvor lægen er ekspert i din kræftsygdom, er det dig, der er ekspert i dit liv og dine behov.

Det fælles behandlingsvalg

Varighed: 2:45 min

Forebyggende behandling beskytter dig mod tilbagefald

Forebyggende behandling beskytter dig mod tilbagefald

For at modvirke at du får tilbagefald af din modermærkekræft, kan du blive tilbudt en medicinsk efterbehandling – eller adjuverende behandling, som det også hedder. Der er forskellige behandlinger, som din læge vil vælge imellem sammen med dig. Hør mere om dine muligheder her.

Din forebyggende behandling

Har din kræft spredt sig? Her er dine muligheder

Alt efter hvor meget din modermærkekræft har spredt sig i kroppen, har du forskellige muligheder for videre behandling. Nogle stadier kalder på yderligere operation, mens andre betyder, at du vil blive tilbudt medicinsk behandling. Klik på knappen herunder og bliv klogere på, hvad det næste skridt i din behandling kan være.

Hvis kræften har spredt sig

Har din kræft spredt sig? Her er dine muligheder